23948sdkhjf

VBG har meldt sig ind i SKAD

Vil være med til at styrke samarbejdet blandt opbyggerne i Danmark.
VBG Danmark i Ejby, har meldt sig ind i Sammenslutningen af Karrosseribyggere og Autooprettere i Danmark (SKAD).

Foreningen repræsenterer alle, der opretter køretøjer, bygger nye eller ombygger køretøjer og indretter dem, eller fremstiller specialkøretøjer og har deres speciale indenfor relaterede områder.

- Vi har behov for at styrke samarbejdet i Danmark blandt opbyggerne, og derfor har vi valgt at være del af SKAD’s nye tiltag på området, udtaler Per Mikkelsen, adm. direktør i VBG.

SKAD en del af den nordiske opbyggerbranche med blandt andet det finske og svenske LFG, samt det norske industriforbund.

EU-regler

- Der rettes i øjeblikket et stort fokus mod EU-regler og de landsinterne regler indenfor opbygning af køretøjer, siger direktør Thomas Krebs, SKAD.

Han er glad for det nye medlem, og vil i samarbejde med allerede eksisterende opbyggermedlemmer og VBG styrke foreningen med et besøg på Vestfyns Trækker i Ejby, den 28. maj 2010.

SKAD er Danmarks eneste forening, der organiserer alle virksomheder indenfor branchen.

- Vi sætter fokus på at sikre kvaliteten hos vores medlemmer. SKAD skaber et grundlag for en løbende udvikling og opdatering på mange områder.

SKAD blev stiftet for mere end 100 år siden af landets dygtige karetmagere. Medlemsvirksomhederne har videreført de stolte håndværkstraditioner fra den gang.

Der findes stort set ikke den opgave, som foreningens medlemmer ikke kan løse. Har man brug for eksperter indenfor karrosseriarbejde, skadesopretning, opbygning af motor-cykler, varebiler, lastbiler, osv., kan man finde egnede udbydere blandt medlemmerne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078