23948sdkhjf

Salg af lastbiler stadig hårdt ramt.

Nyregistreringerne af lastbiler faldt i januar med 65, 4 procent sammenlignet med januar 2009.
Lastbilsmarkedet er fortsat hårdt presset.

Sådan konkluderer Danske Bilimportørers adm. direktør Bent Mikkelsen på den seneste statistik om registreringstallene for nye lastbiler.

- Krisens indvirkning på transportbranchen kan aflæses i de dårlige tal for januar, og der går formentlig noget tid endnu, før vi for alvor vil opleve en bedring af dette marked, siger Bent Mikkelsen.

I januar 2010 blev der solgt 182 lastbiler. For et år siden blev der solgt over 500 lastbiler!

Mindre bedring for varebiler

Salget af varebiler går det lidt bedre, men der er stadig tale om en tilbagegang i janjar 2010 i forhold til januar 2009. Tilbagegangen er på 21,4 procent - fra 1.258 i januar 2009 til 989 i januar 2010. Det er således den dårligste januar for varebiler i mere end 10 år.

- Varebilsmarkedet oplever desværre nye bundgrænser for tiden, siger Bent Mikkelsen. Det er et tegn på, at investeringslysten endnu ikke er tilbage i de små og mellemstore virksomheder. Her er krisen ikke et overstået kapitel, siger Bent Mikkelsen.

Personbilssalget går markant frem

Årets første måned bød på en kraftig stigning i salget af nye personbiler. Salget steg 36,7 procent i januar og fremgangen fra slutningen af sidste år fortsætter dermed i 2010.

- Det vidner om et marked i stærk vækst, og bringer salget i januar meget tæt på salget i 2007, hvor finanskrisen endnu ikke var ankommet, siger Bent Mikkelsen.

- Den positive udvikling på personbilsmarkedet synes for alvor at have bidt sig fast. Vi oplever en kraftig fremgang fordelt på stort set alle mærker og segmenter. Ikke mindst i lyset af krisen er det desuden meget positivt, at markedet for går frem for 3. måned i træk og naturligvis ikke mindst med så høje procentsatser", siger Bent Mikkelsen, adm. direktør hos De Danske Bilimportører.

Årsagerne til væksten i bilsalget er ifølge Bent Mikkelsen mange, men forklaringen skal blandt andet findes i den generelt forbedrede økonomiske situation.

- Vi har en historisk lav rente, og sammen med skattelettelserne har det helt klart været med til at sætte gang i salget.

- Samtidig oplever vi også, at de bilkøb, der måske er blevet udskudt på grund af krisen nu i stort omfang bliver til noget. Man kan sige at, der har været et opsparet behov for nye biler i markedet. Vi forventer også en fremgang i de kommende måneder, men måske i et mere begrænset omfang, siger Bent Mikkelsen, der dog understreger, at meget stadig afhænger af den generelle udvikling i konjekturerne, ikke mindst i ledigheden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.546