23948sdkhjf

Lysshow markerer 10 år med Øresundsbron

Den 1. juli 2010 er det 10 år siden, at Øresundsbron blev indviet. Dagen bliver fejret med et lys- og lasershow.
- Lysshowet bliver en smuk og spændende måde at markere dagen og

broen og samtidig give mange mennesker en god oplevelse, siger Caroline Ullman-Hammer, adm. direktør for Øresundsbron.

Bil- og togtrafikken på broen bliver ikke påvirket af lysshowet.

- Broløbet den 12. juni bliver vores største festdag i jubilæumsåret, når 30.000 løbere skal krydse Øresundsbron. Desuden arrangerer vi en fotoudstilling, som kan ses i både Danmark og Sverige.

Fotoudstillingen BRO(E)N 2000-2010 kan opleves på Dansk Design Center i København og Form/Design Center i Malmø fra den 18. juni til den 31. august. Udstillingen viser brobyggeriet, menneskene omkring broen og den betydning, Øresundsbron har haft for sine omgivelser.

Mange festligheder

En 10-årsfest for særligt indbudte gæster, der har påvirket udviklingen af Øresundsregionen i positiv retning, afholdes på Luftkastellet ved Limhamn i Sverige på selve fødselsdagen den 1. juli.

Det er dog ikke bare broen, men hele Øresundsregionen, som fejrer 10 år i år. Målet er, at jubilæet bliver fejret, så det ses, mærkes og høres over hele regionen. Derfor har en række organisationer og myndigheder sammen med Øresundsbron og Øresundskomiteen skabt en fælles hjemmeside for festlighederne - www.oresund10.com.

Her findes en kalender med alle arrangementer, der vedrører jubilæet. Håbet er, at alle i Øresundsregionen kan finde noget, som interesserer netop dem.

I den kommende weekend markeres jubilæet med en sejlkonkurrence på Øresund, kaldet BroRace. Senere på året kommer også mad-, musik-, kunst-, design- og arkitekturfestivaler.

At holde et vågent øje med www.oresund10.com er den bedste måde at være opdateret på de mange festlige oplevelser i regionen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062