TJW får flådestyring
Investerer i et anlæg fra Comlog-Vehco.
Investeringen i et nyt Comlog-Vehco flådestyringssystem er seneste fremadrettede tiltag fra TJW Transport i Smørum på Sjælland.
TJW Transport er blandt de hurtigst voksende danske transportvirksomheder. Firmaet har 86 ansatte og råder over 76 biler. Mere end halvdelen af medarbejderne og bilerne er kommet til over de seneste to år, og virksomheden har været kåret som gazellevirksomhed de seneste fire år.
- Med det nye system vil vi især optimere udnyttelsen af vores eksportbiler, siger Johnny Weygaard, som ejer firmaet sammen med Niels E. Nielsen.
- En af de umiddelbare fordele med systemet er, at vi får overblik over bilernes geografiske placering og dieselforbrug. Desuden kan vi tømme tachografen, mens bilerne er på farten.