23948sdkhjf

Nyt skibsdesign sparer brændstof

Rederiet Norden har ændret i designet på ro nye skibe og skærer 11 procent af brændstofforbruget. Store forventninger til det nye skibsdesign.
En større hovedmotor og en større propel.

Det er den enkle opskrift på, hvordan Norden i samarbejde med skibsværftet Jiangmen Nanyang Shipyard (JNS), Shanghai Bestway Marine Engineering Design og Stone Marine Propulsion har modificeret et skibsdesign, så der opnås en væsentlig reduktion i forbruget af brændstof på to af Nordens nye handysize-skibe.

- Ifølge vores beregninger er investeringerne i redesign tjent ind igen i løbet af fire år alene ved besparelser i skibenes brændstofforbrug, siger Lars Lundegaard, der er senior vice president i rederiet.

- Vi forventer også, at designet vil øge skibenes markedsværdi.

Miljø og økonomi hånd i hånd

Initiativet er et godt eksempel på, at klimahensyn og økonomiske hensyn går hånd i hånd. Derfor har rederiet ikke været i tvivl om, at man skulle investere i projektet.

Det er Alex Hjortnæs fra Nordens nybygningsafdeling, der er manden bag det modificerede design.

- Vi udnytter princippet om, at en stor propel, der drejer langsomt, har en større effektivitet end en lille propel, der drejer hurtigt, fortæller han.

- Vi har dels udviklet en større propel, dels en større hovedmotor, der er optimeret til et lavere omdrejningstal.

De to nye skibe skal leveres omkring årsskiftet 2011-2012.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.129