Snart forsvinder vi som økonomiske byttedyr
Som røgfri ryger har jeg efter 55 år i nikotinens tegn svært ved at tilslutte mig koret af statsbetalte sundhedsapostle. Jeg ved af erfaring, at rygning kan være en fornøjelse, selv om den er dyr og sundhedsskadelig. Det siger min bank og min læge.
Det er ikke alene herhjemme, at menuen står på skrappere rygeregler. EU vil snart ikke mere tillade rygning i lastbilernes førerhus. Den storrygende lastbilchauffør, som er vant til at dampe hele vejen til Verona, får det på papiret svært. Snart må der efter reglerne kun ryges i pauserne.
Heldigvis er smøghungrende chauffører ret kreative. Mon ikke de finder en fornuftig løsning, når tobakshungeren nager, og der er flere hundrede kilometer til næste stop.
Ingen skal dog være i tvivl om, at den personlige frihed i lastbilernes førerhus står for fald. Mange steder er den allerede afskaffet. Firmaernes interne rygeregler, som i praksis er ensbetydende med rygeforbud, rammer alle frihedselskende chauffører og for den sags skyld også vognmænd med trang til en smøg.
Der var en gang, da en Cecil eller en Prince kunne nydes uden at blive mødt med en løftet og advarende pegefinger. Selv røgen fra et pibestop af den stærke men velsmagende Navy Cut blev accepteret uden problemer. Røg var som sirenernes sang, der ifølge overleveringen lokkede søfolk i fordærv. Det var en dejlig tid.
Med indførelse af rygeloven i 2007 kom der forbavsende hurtigt en markant nedgang i antallet af rygere. I sundhedens tjeneste blev der indført rygeforbud stort set alle steder, hvor mennesker samles. Også i DTL, der fortsat holder fast på anbefalingerne om at hindre de forholdsvis få medarbejdere i at ryge i arbejdstiden.
En smugryger får først en mundtlig og derefter en skriftlig advarsel, før det er ud af vagten. Officielt gælder det også for adm. direktør Erik Østergaard, som i øvrigt er ikke-ryger. Derfor bliver det dog næppe af rygeårsager, at DTL næste gang får ny direktør.
Penge i rygning
Det er virkelig lykkedes Kæftens Bekæmpelse og andre gode kræfter at få sat fokus på tobakkens skadelige virkninger. Rygeforbud er blevet det helt store dyr i de frelstes åbenbaring. Der er nemlig penge i rygning. Derfor intensiveres jagten med stadigt skrappere midler på de stadigt færre rygere.
Men på et eller andet tidspunkt forsvinder rygerne helt naturligt som økonomisk "byttedyr", og det har de skriftkloge for længst forudset. I den gode sags tjeneste og i bestræbelserne på at bevare eksistensberettigelsen er allerede sat fokus på for eksempel chauffører, som render rundt med en lidt for stor bodega-muskel.
Samme omsorgsfulde interesse er der for de overvægtige børn, som sendes på julemærkehjem for at tabe de overflødige kilo. Det er ikke så mange år siden, at den fornemmeste opgave for de samme julemærkehjem var at hjælpe underernærede børn med at få lidt sul på kroppen.
