Q8 i Padborg moderniseret
Er blevet en del af Qvik To Go-konceptet med hurtig og god mad til lastbilchauffører og andre på farten.
Der er også indrettet et caféhjørne med et stort europakort, så turen sydpå kan planlægges. Reolerne er fyldt med et bredt udvalg af billigbøger til kørepauserne og opholdet i udlandet.
- Der ligger ingen cafeterier i nærheden, så lastbilschaufførerne, der udgør størstedelen af kunderne, kan roligt holde ind og blive tanket op - i mere end én forstand, fortæller forretningschef Dorte G. Christensen.
Qvik To Go
Q8 oplever en stor succes med sit Qvik To Go-koncept, der i disse år bliver udrullet over hele landet.
- Grundidéen er, at det skal være nemt at få fat i populære fødevarer, når man er på farten, siger Dorte G. Christensen, som også er begyndt at bage brød.
Forretningschefen glæder sig over de nye rammer og håber på, at også kunderne vil tage godt imod det.