23948sdkhjf

EU-høring om den digitale fartskriver

EU-Kommissionen har erkendt, at der er problemer med den digitale fartskriver. Derfor arrangeres en høring om revision af fartskriver-reglerne.
Lovgivningen om anvendelse af fartskriveren er baseret på regler fra 1985. Derfor er det ifølge EU-Kommissionen tid til at se på, om der er behov for at gøre fartskriveren mere brugervenlig.

Det skal ske ved at holde en høring, som løber frem til den 1. marts 2010.

Hensigten er at forbedre reglerne for fartskriverens brug, så de bliver klarere, nemmere at forstå og nemmere at kontrollere.

Høringen skal også danne grundlag for udvikling af en ny generation af fartskrivere, som er tidssvarende og kan bruges sammen med de andet elektroniske udstyr i køretøjet.

DTL er tilfreds

- Vi er meget tilfredse med, at Kommissionen tager fat på propblemet med fartskriverne, siger DTL's vicedirektør Morten Lindbo.

- En ny digital fartskriver skal tage højde for indførelsen af intelligente vejsystemer og den teknologiske udvikling af moderne kommunikationsudstyr til lastbiler, så der fremadrettet kan kommunikeres med den digitale fartskriver.

ITD: Det har været en lang proces

Også hos ITD lægger man vægt på, at EU med sit udspil giver mulighed for at videreudvikle tachografen, så den bliver et ægte hjælperedskab for chaufføren og ikke kun et kontrolredskab for myndighederne.

- Det har været en lang og sej proces at overbevise EU-Kommissionen om nødvendigheden af at justere reglerne for fartskriveren, siger sektionsleder Lars Nielsen, ITD.

- Processen har vist, at sasmarbejdet mellem organisationerne, myndighederne, politikerne og producenterne begynder at bære frugt.

Det store spørgsmål er...

Høringen skal give Kommissionen indblik i, hvilke ændringer der skal til for at forbedre den aktuelle fartskriver.

Det store spørgsmål er, om de forskellige fartskriver-modeller skal være ens, eller om de forskellige fabrikanter kan gives større frihed.

Et andet spørgsmål er, om den digitale fartskriver skal kunne samarbejde med andet elektronisk udstyr i køretøjet.

Der er også spørgsmål om, hvilke data der skal registreres automatisk eller manuelt - og om førerkort.

Høringen løber til 1.marts, og Kommissionen regner med at fremlægge et forslag til en ny generation af fartskrivere i slutningen af 2010. Herefter skal forslaget vedtages af Rådet og Parlamentet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.136