Nyt våben i kampen mod snedige dieseltyve
Dieseltyverier fra lastbiler er fortsat et kæmpeproblem.
- Dieseltyverier er desværre fortsat et stort problem, og det betyder et milliontab for de danske vognmænd. Ofte kan der gå lang tid, før vognmanden opdager, at hans kort er blevet stjålet, og det udnytter dieseltyven ved at tanke løs. Ofte for store beløb, siger Claus Gottlieb, direktør i Uno-X Energi.
Derfor vil Uno-X Energi gøre det sværere for de snedige dieseltyve. Seneste skud på stammen af sikkerhedsløsninger er "Alarm 24/7".
Alarm 24/7" betyder, at der maksimalt kan tankes tre gange dagligt på kortet. Vognmændene får tilsendt en e-mail eller SMS, hvis nogen forsøger at tanke flere gange.
- Vi har tidligere indført forskellige initiativer for at øge driftssikkerheden, men vi kan se, at dieseltyvene bliver mere og mere snedige. Vi skal derfor også forbedre de eksisterende løsninger.