Reservedele bliver billigere
Med virkning fra 1. januar 2015 har Scania Danmark gjort det mere attraktivt at købe originalt. Prisen på mere end 100.000 reservedele er sat ned.
- Vi ønsker at gøre Scanias priser på originale reservedele mere konkurrencedygtige og attraktivt at købe.
- Mange mener, at det er en god forretning at købe billige, uoriginale reservedele, men det kan ikke kan betale sig. Man får, hvad man betaler for.
- Når man køber billigere alternative reservedele, ved man ikke, hvad man køber. Man risikerer, at reservedelen ikke efterlever vores krav til driftssikkerhed, kvalitet, funktion og trafiksikkerhed. Derfor står kunden med risiko for unødige nedbrud og funktionsforstyrrelser.
Udviklet specielt
- Vores originale reservedele er udviklet specielt til Scanias produkter, fortsætter Ole Jørgensen.
- Med vores originale reservedele, er man som kunde altid sikker på at få den nyeste version. Samtidig har man 12 måneders reklamationsret inklusive følgeskader.
- Med vores nye prispolitik giver vi vores kunder mere konkurrencedygtige priser og hjælper dem til at holde deres Scania "original" i hele køretøjets levetid.