23948sdkhjf

OK at bruge spejle ved særtransporter

På initiativ af DTLs Kran Blok Erfa gruppe er det nu blevet afklaret, hvilke krav, der skal opfyldes, når der skal skabes tilstrækkeligt udsyn bagud ved de brede særtransporter.
Vognmændene kan etablere det fornødne udsyn ved at montere spejle – og / eller kameraer – også med udtræk.

Spejlløsningen fremgår ikke umiddelbart af den nye bestemmelse om udsyn bagud, og i forløbet om tilblivelsen af den nye bekendtgørelse var myndighederne ikke umiddelbart indstillet på, at spejle kunne være en del af løsningen på udsynsproblemet.

Efter en dialog mellem formanden for Kran Blok Erfa gruppen, Frank Segall, og Trafikstyrelsen, er brug af spejle nu tilladt.

Det betyder, at der er tre løsninger på at få tilstrækkeligt udsyn bagud:

* En bagvedkørende ledsagebil,

* en kameraløsning

* en spejlløsning.

Ikke krav om originale spejle

Trafikstyrelsen stiller ikke krav om, at det er de originale spejle, der skal anvendes. Styrelsen har heller ikke forbudt, at de originale spejle må trækkes ud, eller at udsynet opnås ved at der tilføjes ekstra spejle.

Det er heller ikke specificeret hvordan – og hvor – eventuelle kameraer skal monteres.

Desuden er det nu specificeret, at hvis godset rager mere end to meter ud fra køretøjets længdeakse, skal der til stadighed være en bagvedkørende ledsagebil.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063