Nye Daily'er til Packman
Det er tredje gang, at transportfirmaet Packman vælger Iveco Daily, når det gælder de lette lastbiler. Første gang var for ti år siden. Nu er to af dem skiftet ud.
* Den ene af de nye er en Daily 35S17 med 3,5 ton chassis med 3,0 170 hk og 8 pallers kasse med lift opbygget hos Plagborg.
* Den anden er vokset i størrelse og er kommet op på 7,0 ton totalvægt. Det er en Daily 70C17 på et lille 7-ton lastbilschassis med 3,0 170 hk motor og 10 pallers kasse med lift opbygget hos Plagborg. De to nye biler skal bruges til at hente og levere møbler, antikviteter, kunst og flyttegods.
Firma fra 1989
Peter Federspiel startede Packman i 1989. Gennem årene har forretningen udviklet sig til et internationalt speditions-, transport-, og pakkefirma, der beskæftiger 14 faste medarbejdere.
Til at klare transporterne har Packman ud over de to nye Iveco Dailyer to store lastvognstog - en forvogn-hænger og en for vogn med kærre. Begge med veksellad for at gøre hele forretningsgangen så fleksibel som mulig.
Fleksibiliteten
- Vognparken betyder, at vi kan rigtig mange ting, fortæller Peter Federspiel.
- Med veksellad opnår vi et højt fleksibilitetsniveau. Når vi kører flyttelæse ud i Europa, kan vi nemmere tage et flyttelæs med den ene eller anden vej, når de er i området.