Nye trailere til Nagel Group
Nagel Group i Padborg får i denne uge leveret 20 nye køletrailere i forbindelse med nye kundeordrer.
* 10 huckepack-trailere, der kan bruges både på tog og landevej.
* 10 standard køletrailere.
Ifølge Elmer Haahr Larsen fra PEMA Last- og Trailerudlejning er begge serier udstyret med den sidste
nye telematik, så der sikres fuld kontrol med fødevarekvaliteten under hele transportforløbet.
Tog som supplement
- Vi har store forventninger til fremtidig brug af baneransport, derfor har vi valgt også at investere i huckepack-trailere, fortæller adm. direktør Kim Gravesen fra Nagel Group.
- Flere nye togstrækninger er i øjeblikket under udbygning i Europa. Vi ser banetransport som et supplement til biltransporten. Det er et alternativ produkt til vore kunder, som gerne vil
have en transportform, hvor både miljøhensyn og økonomi optimeres.
- Togtransport udleder mindre CO2 pr. enhed end lastbiltransporter. Det er derfor et naturligt alternativ. En yderligere fordel er muligheden for at øge totalvægten pr. transport, hvilket er medvirkende til at reducere de samlede transportomkostninger. Særligt i sommerperioden har vi kunnet drage fordel af toget, da vi har
undgået kødannelser på motorvejene, og dermed sikret en god leveringsperformance, siger Kim Gravesen.