23948sdkhjf

Svejsearbejde antændte brand hos Stiholt Hydraulic

Ingen kom noget til, da en brand raserede en del værkstedet hos Stiholt Hydraulic i Nr. Åby på Fyn fredag den 2. januar.
Branden opstod i forbindelse med svejsearbejde på en grisetrailer, hvor en svejsegnist antændte traileren. Middelfart Brandvæsen var heldigvis hurtigt på pletten og fik begrænset skaderne til det afsnit af værkstedshallen, hvor branden opstod.

- Ingen ansatte kom til skade ved branden, og vi vil gøre alt for, at vores kunder oplever så få gener som muligt , siger adm. direktør Rune Martinussen, Stiholt Hydraulic.

.

Hal klar igen 1. marts

- Vi forventer, at vores værkstedshal er oppe at køre i fulde omdrejninger igen den 1. marts. I den mellemliggende periode vil opbygninger og reparationsarbejder til dels blive udført ved vores værkstedsfaciliteter hos Brenderup Trailers, hvor vi råder over 750 kvadratmeter værkstedshal. Vi vil også bruge den del af vores bygninger, som ikke blev berørt af branden.

Værkstedshal optimeres

Hverken administrationsbygningen eller lageret blev berørt af branden, og kunderne vil derfor opleve den samme service som før.

I forbindelse med genopbygningen af værkstedshallen benytter vi lejligheden til at optimere hallen og vores værkstedsudstyr. Så kunderne kan glæde sig til et topmoderne værksted, siger Rune Martinussen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079