23948sdkhjf

Transport med til DM i SKILLS

Transporterhvervets uddannelser vil også være repræsenteret, når der torsdag-lørdag i denne uge holdes DM i Skills i Bella Centret i København - som demonstrationsfag.
DM i Skills står for døren. Det er Danmarks hidtil største uddannelsesevent. Det finder sted i Bella Center 8.-10. januar 2015.

Det er samtidig Transportuddannelsernes debut, når TUR – Transporterhvervets Uddannelser – deltager som demonstrationsfag.

- Vi glæder os meget til at få sat spot på transporterhvervets uddannelser i disse rammer og ser frem til, at det kan blive en fast tradition på TURs årshjul fremadrettet, siger Trine Nexmand Rofelt, kommunikationskonsulent hos TUR.

- På TURs stand samler vi blandt andet en flok ambitiøse og dygtige transportlærlinge, der med faglig stolthed, skal hjælpe os med at fortælle de gode historier fra deres respektive transportuddannelser, og besvare spørgsmål fra de besøgende – især fra de mange folkeskoleelever, der gæster DM i Skills.

Mange oplevelser

Der er rigelig plads på TURs 27 meter lange stand. Det har også været nødvendigt for at få plads til en masse spændende oplevelser:

* en ambulance med dertilhørende redderelever

* en gaffeltruck-simulator,

* en lastbil-simulator,

* tre messediske,

* cafe-område,

* TUR-personale og lærlinge.

#transportskills

Inden for alle tre fagområder – redder, chauffør og lager - knytter der sig en række konkurrencer, hvor man blandt andet kan vinde en iPad Mini eller et gavekort ved at prøve en af simulatorerne eller en redderøvelse.

De sociale medier kommer også i spil, da det også er muligt at blive den glade ejer af en iPad mini, hvis man uploader det bedste billede fra TURs stand på #transportskills via Instagram.

Cargo Cup

Transportspillet Carco Dynasty sætter fokus på iværksætteri med en stor turnering, der kulminerer med en finaledyst ved DM i Skills 2015. To skoleklasser er udvalgt til at dyste i Cargo Cup-finalen. Det drejer sig om fire elever fra Kroggårdsskolen i Odense og fire elever fra Lyreskovsskolen i Padborg.

Cargo Cup-finalen afvikles på hovedscenen om torsdagen kl 14.30, hvor der samtidig er mulighed for at blive underholdt af komikeren Ruben Søltoft, som er udvalgt til at være kommentator.

Vinderholdet honoreres med et gavekort på 10.000 kroner til at holde en fest for klassen.

Der er gratis adgang til SKILLS. Bella Centers indgang ØST er tre minutters gang fra metrostation Bella Center.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062