Bilulykke lukkede Øresundsbroen
Øresundsbroen er genåbnet, efter en ulykke kortvarigt stoppede trafikken på vej til Sverige.
Ulykken skete på højbroen lige før landegrænsen, oplyser vagtchef Jens Kristiansen fra Københavns Politi.
De første meldinger lød på, at der ikke er sket alvorlig personskade, men kun materielle skader på de biler, der er tørnet sammen.
Imidlertid var det nødvendigt at holde motorvejen lukket i retning mod Sverige, mens der blev ryddet op. Efter et kvarters tid blev broen genåbnet.
/ritzau/