23948sdkhjf

Volvo har gang i blokvognssalget

Volvos topmodel Volvo FH16 med 750 hk er efterspurgt i entreprenørbranchen.
Der er gode forudsætninger for byggeriet i Danmark. Olieprisen er faldet, renten er lav og regeringen har sat en lang række offentlige anlægsarbejder: højhastighedsbane, metrobyggeri, nye kæmpesygehuse m. m. Lastbiler kører i pendulfart med sten, grus og jord, og Volvos topmodel deltager med specialtransporter.

Populær som blokvogn
Volvo-forhandler Titan Lastbiler i Holbæk har solgt fem blokvogne til fem forskellige kunder inden for få måneder.

En af kunderne er DSV Transport, som har investeret i en ny Volvo FH16 med 750 hk. Køretøjet skal fungere som blokvognstrækker ved større anlægsarbejder på Sjælland, når der skal flyttes tunge kraner og piloteringsmaskiner mellem byggepladser.

- Vi har mange krav til vores blokvogne, men væsentligst er driftsikkerhed, siger Jesper Thorning, afdelingsleder for Blokvogne Øst i DSV Transport.

Han er selv tidligere blokvognschauffør og ved, hvad der kræves for en vellykket transport. Han er i øjenhøjde med chauffører og kunder, når DSV Transport planlægger, forbereder og udfører specialtransporter. Er der knaphed på erfarne blokvognschauffører, kan han selv springe op i førerhuset og klare udfordringen.

DSV Transport ønsker at eje så få lastbiler som muligt for i stedet at samarbejde med eksterne vognmænd, men med den nye Volvo FH16 blokvogn har man gjort en undtagelse. Opbygningen kræver en stor investering, og den har DSV Transport valgt selv at foretage.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109