23948sdkhjf

Debat: Mindsteløn til chauffører

Jan Villadsen, formand for 3F Transport, udtrykker sin holdning til diskussionen om mindsteløn på tværs af landegrænser.
- Det er noget af et båthorn af beklagelser, DI Transport og ITD har trykket af i Børsens spalter, fordi tyskerne og franskmændene kræver mindsteløn til alle chauffører, der kører varer til, fra og i Tyskland og Frankrig. DI Transport's direktør, Michael Svane, mener, at det sender regninger til Europas erhvervsliv.

Sådan indleder formand for 3F Transport, Jan Villadsen sit debatindlæg i Børsen i dag.

Jan Villadsen mener ikke Michael Svane taler de danske transportvirksomheders sag.

- Jeg forstår, hvis DI Transport og ITD synes, det virker lidt bøvlet, hvis der er forskellige lønsatser fra land til land. Men alternativet til forskellige indgreb er, at europæisk transport kører videre mod laveste fællesnævner. Med stadigt ringere lønninger og parallelsamfund, hvor chauffører lever under kummerlige forhold.

Fair og fri konkurrence betyder ens vilkår for alle, understreger han. Og det indebærer ikke spekulationer i EU-regler og brug af datterselskaber i andre lande.

Han opfordrer DI Transport og ITD til at diskutere, hvem der har skyld i den udvikling, der ser slem ud for landevejstransport og flybranchen og som allerede præger søfarten.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094