Ny transportordre åbner nyt marked
En transportaftale med Aarstiderne bliver springbrættet til nyt forretningsområde for Niels Pagh Logistics i Vejen.
Ordren er skelsættende for virksomheden, der i dag fortrinsvis kører med presenningtrailere. Niels Pagh Logistics råder over en vognpark på 45 biler, men udvider nu med syv nye kølebiler.
- Det (aftalen med Aarstiderne, red.) gør, at vi kan åbne op for et nyt marked, fordi vi nu kan tage kølegods ind, siger direktør og importansvarlig Michael Pagh til avisen.
Han håber på at kunne fylde kølebilerne op, så de både har last på vej til og hjem fra syden.