23948sdkhjf

Antallet af trafikulykker er højere end som så

Trafikforsker efterlyser bedre registrering og bedre samarbejde mellem sygehusvæsen og politi, hvis trafiksikkerheden skal forbedres.
Antallet af personer, der kommer til skade i trafikken, er mere end ti gange så højt, som politiet registrerer.

Hvert år kommer ca. 36.000 danskere til skade i trafikken i en grad, så de må en tur forbi sygehuset. En stor del af dem på grund af eneulykker, og langt de fleste af dem er bløde trafikanter; fodgængere, cyklister og knallertkørere, der af den ene eller den anden årsag er kommet ud for uheld.

Tallet stammer fra sygehusenes registrering af patienter, men ser man på politiets statistikker, ligger tallet meget lavere. Det skyldes, at mange soloulykker ikke nødvendigvis bliver registreret af politiet - og det er et problem, mener lektor Niels Agerholm fra Institut for Byggeri og Anlæg ved Aalborg Universitet.

- 45 procent af dem, der kommer på hospitalet på grund af en trafikulykke, er cyklister. Men 80 procent af dem er på grund af eneulykker. De vælter selv, siger Niels Agerholm.

- Det betyder, at omkring 40 procent af dem, der kommer til skade på de danske veje, er cyklister i solouheld.

Mens cykelulykker på sygehusene bliver registreret som færdselsuheld, forholder sagen sig anderledes, hvis man bevæger sig ud i trafikken til fods. Trafikuheld med fodgængere bliver kun registreret, hvis der er mere end én involveret i uheldet.

- Det er paradoksalt, at hvis man vælter på cykel, er det et trafikuheld, hvis det skyldes ujævnheder på vejen eller cykelstien. Hvis man som fodgænger falder på grund af ujævnheder på fortovet eller vejen, er det ikke et trafikuheld, siger Niels Agerholm.

- Det betyder, at der er et stort hul i vores data dér. Den manglende registrering af, hvor uheld sker, gør det vanskeligt at forebygge dem.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094