23948sdkhjf

Optimisme forud for transportmesse

Det var en alvorlig, men optimistisk transportminister, som her til formiddag klippede snoren til fire dages transportmesse i Herning.
- Det har været en rigtig svær tid, men I har gået forrest og kæmpet for arbejdspladser, og at vi har fuldt hus her i dag viser, at det kan lade sig gøre, når man sætter sig noget for, var de indledende ord fra Magnus Heunicke, da han stillede sig op på talerstolen i Messecenter Herning tidligere i dag.

Han udtrykte stor respekt for de chauffører, der lever i deres biler på landevejene og på rastepladser, langt væk fra sin familie og en almindelig hverdag.

- Vi siger som samfund tak, og det I gør, giver respekt langt ud i andre brancher - I skal vide, at I ikke er alene, forsikrede han.

I er Danmarks fundament
Han fortsatte med at understrege, hvor vigtig en rolle transportbranchen spiller for det danske samfund, den er hele fundamentet for, at vi kan have produktion, eksport og vækst, pointerede han.

- Transportbranchen er kernen i vores samfund og vi skal vise, at vi står stærkt. Det er vores rolle at gå forrest, og det tror jeg på vi kan, sagde han med stor optimisme i stemmen.

Også selvom branchen er dybt udfordret på områder som løn og arbejdsvilkår i resten af EU.

- Vi er med i en bred kollision med andre lande, vi står blandt andet sammen med Tyskland og sammen vil vi sikre fair og ens vilkår for alle i EU.

Vi skal vise dem
Han kommenterede i den forbindelse på den aktuelle sag om indførslen af mindsteløn i Tyskland, og han gjorde det endnu engang klart, at han tager stærkt afstand fra, at den danske transportbranche pålægges nye administrative byrder. Han vil gøre alt for, at det ikke bliver tilfældet, sagde han.

Samtidig udtrykte han ønske om, at EU øger fokus på branchens brodne kar.

- Når krisen er helt ovre, skal vi vise resten af Europa, at vi står stærkt. Når det lykkes, lykkes hele Danmark, sagde han inden han forlod talerstolen for at klippe den røde snor og officielt kunne erklære messen for åben.











Artiklen er en del af temaet Transport 2015.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078