Bred enighed om fremtidens brotakster
Konference om broafgifter og finansieringsmodeller for de store infrastrukturprojekter løb af stabelen på messens første dag.
Foto: DTL
DTLs direktør Erik Østergaard påpegede som et medlem af panelet, at indtægter fra broafgifter, vejbenyttelsesafgifter, registreringsafgifter, tog- og busbilletter osv. i runde tal indbringer 45 milliarder kroner. Men kun en forsvindende lille del af disse beløb kommer tilbage i forbedringer af infrastrukturforbedringer:
- Det er et problem. Men vi kan ikke bare ændre på de her afgifter, uden at der popper et problem op et andet sted, sagde Erik Østergaard.
Skal brotaksten være på maksimalt 5 kroner? Eller er det en provokation? Sådan lød spørgsmålet til Jens Hauch fra den uafhængige tænketank KRAKA, som også sad i panelet:
- Det er ikke en provokation, sagde Hauch, og slog derpå fast at, han – i modsætning til det øvrige panel – rent faktisk er økonom. Og at en broafgift på 5 kr. ville være en økonomisk fordel.
Det fik medlem af Folketinget og transportordfører Rasmus Prehn (S) på banen. Prehn kaldte det ”direkte uklædeligt” at Fyn har kørt så massiv en kampagne for at få fjernet broafgiften på Storebælt.
- Prisen på overfarten over Storebælt er i dag det halve af, hvad færgen kostede, og rejsetiden er halveret. Det er til gavn for alle i hele landet, men da i særlig grad for Fyn. Så jeg synes det er lidt forkælet, når Fyn kører så hårdt på med en kampagne for at fjerne eller sænke broafgiften.
Finansministeren bestemmer
- Hvis ikke vi får brugerbetaling, så får vi ingen infrastrukturprojekter. Den politiske realitet er, at taksterne og den betalingsmodel og -struktur har været forudsætningen for at vi fik Storebælt- og Øresundsforbindelsen, sagde Jens Kampmann fra Kattegatkomiteen.
- Ellers havde vi stadig sejlet i færger.
DTL – Danske Vognmænds direktør Erik Østergaard og folketingsmedlem og transportordfører Kristian Pihl Lorentzen (V) afviste også en finansieringsmodel uden brugerbetaling.
- Vi har stadig en gæld på 25 milliarder i Storebælt, og vi har planerne for Femern klar. Det går ikke uden brugerbetaling, fastslog MF’eren.
Flere i panelet gjorde gældende, at man ikke kan bruge infrastrukturprojekternes brugerbetaling som ”malkeko”. Men, hvis man ikke vil betale skat, må man også være klar til at miste noget, som Jens Kampmann udtrykte det:
- Jeg har ikke behov for at være populær nogen steder, men jeg vil ikke udelukke at vi i 2030’erne kan begynde at tale om at sænke taksterne. Og uanset hvor kvalificeret panelet her er, så er der én der bestemmer: Det er finansministeren! Dét er situationen. Uanset partifarven hos den finansminister, vi har i 2030’erne, så skal vedkommende finde finansiering til infrastrukturprojekter, og her er brugerbetaling et afgørende værktøj.
Artiklen er en del af temaet Transport 2015.
