23948sdkhjf

11,4 millioner køretøjer over Storebælt

Sund & Bælt: Trafikken af lastbiler og personbiler steg markant i 2014.
Sund & Bælt har netop offentliggjort sit regnskab for 2014, som viser et overskud på 2.240 millioner kroner før finansielle værdireguleringer og skat. Sammenlignet med 2013 er det en forbedring på godt 500 millioner kroner og 290 millioner kroner bedre end forventet ved udgangen af 2. kvartal. Resultatet er koncernens hidtil bedste.

Fremgangen skyldes øget trafik på strækningen mellem Fyn og Sjælland. Vejindtægterne steg på den baggrund med hele 148 millioner kroner i forhold til 2013.

Samlet set steg trafikken på Storebælts vejforbindelse med 4,4 procent, og der passerede i alt passerede 11,4 millioner køretøjer den faste forbindelse, svarende til 31.128 køretøjer i døgnet.

Flere lastbiler krydser bæltet
Det er især trafikken af lastbiler, der er steget i perioden, meddeler Sund & Bælt.

Lastbilerne står alene for 7 procent af væksten, mens trafikken af personbiler steg med 4,1 procent i forhold til året før.

- Vi har været hjulpet af et vejrmæssigt godt forår, et mildt efterår og en december uden sne, og så er der sket en trafikoverflytning af lastbiltrafik fra færgerne. Sammen med de lave renteomkostninger betyder det, at vi får et større overskud end forventet ved årets start, hvilket er meget tilfredsstillende, siger Sund & Bælts adm. direktør Leo Larsen.

900 millioner til staten
For A/S Storebælt betyder årets resultat, at selskabet afdrager 0,7 mia. kr. på den rentebærende nettogæld, som ved udgangen af 2014 er 23,5 milliarder kroner. Gælden ventes fortsat at være betalt i 2029.

Sund & Bælt Holding A/S forventer på baggrund af sit 2014-resultat at modtage et udbytte på 900 millioner kroner fra A/S Storebælt, som ekstraordinært forventes udloddet til staten. Således har Sund & Bælt Holding A/S samlet udloddet 1,8 milliarder kroner til staten.

Forventninger skrues ned
Koncernens økonomiske resultat for 2015 forventes at følge prognoserne for dansk økonomi, som peger i retning af en svag stigning i væksten. Resultatet før finansielle værdireguleringer og skat vurderes derfor til at blive et overskud på cirka 1.820 millioner kroner.

Trafikmæssigt har koncernen en forventning om end lavere trafikvækst end den realiserede vækst i 2014.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.469