23948sdkhjf

Hirtshals Havn sætter rekord

Havnen havde i 2014 en omsætning på 68,5 millioner kroner.
I 2014 kunne Hirtshals Havn notere en omsætningsrekord på 68,5 millioner kroner og et resultat på 11,3 millioner kroner. Det svarer til en vækst på 8,2 procent sammenlignet med 2013.

- At vi realiserer et pænt regnskabsresultat matcher først og fremmest de væsentlige investeringer i landudvidelse og infrastruktur, som vi gennemfører allerede i 2015, siger bestyrelsesformand Anker Laden-Andersen.

Hirtshals Havn bruger blandt andet det pæne resultat til afvikling af gæld og til at øge det økonomiske råderum.

- Vi har på Hirtshals Havn et stærkt fremadrettet perspektiv og samtidig en meget realistisk vurdering af, hvad vi har mulighed for at skabe. Derfor er vi også bevidste om, at hvis vi skal fortsætte væksten, så skal vi tiltrække nye aktiviteter og dermed udvide vores forretning ud over det, vi kender i dag, siger Anker Laden-Andersen videre.

I slutningen af 2014 satte havnen en række initiativer i gang, der både på kort og lang sigt skal bidrage til yderligere aktivitet og vækst. Hjørring Kommune er i den forbindelse en stærk samarbejdspartner, men Anker Laden-Andersens håber også, at erhvervslivet og finansmarkederne får øjnene op for potentialet i Hirtshals.

Hirtshals Havn har i starten af 2015 påbegyndt de anlægsarbejder, der i løbet af et år skal give havnen en udvidelse af landarealerne på 250.000 kvadratmeter.

Tilsvarende er Transportministeriet og Hjørring Kommune ved at anlægge en godsbaneterminalen mellem Hirtshals Transport Center og Hirtshals Havn, med direkte adgang til motorvej E39. Disse investeringer skal sammen med virksomhederne på Hirtshals Havn være med til at sikre den fortsatte vækst over de kommende år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08