23948sdkhjf

Skanderborg bliver dæk-centrum

Euromaster samler sit danske hovedkontor i Skanderborg.
Dæk- og autoservicekæden Euromaster Danmark samler administrationen i et nyt hovedkontor på Krøyer Kielbergs Vej 3 i Skanderborg. Det ventes at give en række fordele for både virksomheden og dens kunder.

Hidtil har Euromaster Danmark haft to kontorer, i henholdsvis København og Viborg samt et bogholderi i Varberg i Sverige, men nu er det slut. Dæk- og autoservicekæden ibrugtager nemlig det nye hovedkontor i Skanderborg og samler alle centrale administrative funktioner på den nye adresse.

- Det giver god mening for vores forretning at samle administrationen på et decideret hovedkontor i stedet for at have funktionerne spredt i Danmark og Sverige. Det er nemt at forestille sig, at det her kommer til at føre en masse positivt med sig, forklarer Ove Eichler, der er adm. direktør for Euromaster Danmark.

Blandt andet kommer virksomheden til at spare en del huslejeomkostninger ved at sammenlægge administrationen, mens en højere generel kunde- og medarbejdertilfredshed helt sikkert også smitter af på både top- og bundlinje. Direktøren vurderer, at placeringen i Skanderborg er helt ideel for Euromaster:

- Vi får også mulighed for at tiltrække flere kompetente og attraktive medarbejdere. Nye medarbejdere kan komme fra blandt andet Aarhus eller Trekantområdet, ligesom vi med placeringen i Skanderborg også kan fastholde vores gode medarbejdere fra det tidligere kontor i Viborg. Alt i alt er det et ideelt geografisk udgangspunkt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093