23948sdkhjf

Mols-Linien opjusterer

En særdeles positiv trafikudvikling i årets første måneder får Mols-Linien til at opjustere forventningerne til årets resultat for 2015.
Større rejseaktivitet i første kvartal og en påske med langt flere rejsende. Det er de to hovedfaktorer, som har givet Mols-Linien en god start på regnskabsåret 2015.

Det er gået så godt over forventning, at Mols-Linien allerede nu opjusterer forventningerne til årets resultat 2015. Oprindelig forventede man et overskud på 25-25 millioner kroner efterskat. Nu er forventningerne skruet op til 35-45 millioner kroner.

Stigning på ni procent

I første kvartal 2015 overførte rederiets tre katamaranfærger 182.021 personbiler. Det svarer til en stigning på knap 9 procent i forhold til første kvartal 2014.

Antallet af passagerer voksede i samme periode med knap otte procent, ligesom den samlede omsætning steg syv procent.

Glad formand

- Det er meget glædeligt, at danskerne i stigende omfang bruger Mols-Linien som en naturlig forbindelse mellem Jylland og Sjælland, siger bestyrelsesformand Frantz Palludan

- Vi har arbejdet benhårdt på at tilpasse os kundernes rejsemønster med timedrift i de travle morgen- og eftermiddagstimer samt skræddersyede koncepter til vores målgrupper.

Vinder markedsandele

- Kombinationen af tre store hurtigfærger og den nye motortrafikvej mellem Holbæk og Vig har gjort det hurtigere end nogensinde at rejse mellem Aarhus og Storkøbenhavn, fortsætter bestyrelsesformanden.

- Trafiktallene viser, at vi har øget vores markedsandel i øst-vest trafikken. Mens vi havde en stigning på otte procent, steg trafikken over Storebæltsbroen med knap fem procent i første kvartal.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094