23948sdkhjf

Scandlines præciserer trafikvækst

Stigning i trafikken skyldes, at påsken faldt i marts i år.
Scandlines stiller spørgsmålstegn ved de konklusioner, som Femern A/S drager om færgetrafikken over Femern Bælt i første kvartal 2015.

”Vi må desværre konstatere, at Femern A/S fortsat har en dårlig forståelse af markedet,” skriver Scandlines i en pressemeddelelse torsdag eftermiddag.

”Antallet af personbiler på Rødby-Puttgarden overfarten voksede ganske vist med 9.000 i første kvartal 2015 sammenholdt med første kvartal 2014; men det skyldes primært, at påskens store rejsedage ud af Danmark faldt i marts i år, mens de i 2014 lå i april.”

”Yderligere har Scandlines i 2015 kørt shoppingkampagner, der har gjort det muligt at krydse Femern Bælt for blot 99 DKK t/r, hvilket generede en del ekstra trafik. Shoppingkunderne udgjorde således 40 procent af alle biler i første kvartal 2015.”

”Scandlines glæder sig naturligvis over, at antallet af biler er vokset med 0,2 procent og forventer også fremadrettet en årlig vækst på 0,5-1 procent. Vi anser dermed Femern A/S’ prognose på 2,1 procent for at være for optimistisk.”

”I årene 2000-2007 inden finanskrisen oplevede Scandlines en vækst i biltrafikken på 0,8 procent årligt eksklusiv shoppingkunder. I denne periode voksede shoppingkunderne fra 0 til 632.000 biler.”
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095