23948sdkhjf

Erhvervshavne øger godsomsætningen

Skift i energisektoren slår igennem i erhvervshavnenes godsomsætning, der er steget med fem procent.
En 5 procent stigning i godsomsætningen fra 2013 til 2014. Det viser Danmarks Statistiks just offentliggjorte godsomsætningstal for hele havnesektoren.

- En fremgang på 5 procent i godsomsætningen på de danske havne på et år er bestemt tilfredsstillende. Ser vi på trenden over de sidste fem år, er godsomsætningen også steget med 6 procent fra 87 mio. ton i 2010 til 92 mio. ton i 2015. Havnene er gode indikatorer for, hvordan det går i det danske samfund. Specielt er det værd at bemærke, at skiftet i energisektoren kan ses direkte på gods over kaj. Således er mængden af kul faldet markant, udtaler Gitte Lillelund Bech, direktør i Danske Havne

Generelt set kan stigningen i godsomsætningen spores i langt de fleste godstyper – også flere af godstyperne med højere værdi – blandt andet gods i container ser en fremgang på 5 procent. Størst fremgang ses dog i mineralske olieprodukter med en stigning på 46 procent og i råolie på 12 procent i den nationale godsomsætning. Mindre værditunge godstyper som kul falder rent faktisk med 22 procent fra 2013 til 2014.

Der er også en svag fremgang at spore i passagertallene. Tallene fra 2013 til 2014 viser en stigning i passagertallet på de internationale ruter på 1 procent, hvor der på de nationale færgeruter kan noteres et uændret antal af passagerer på 9,5 millioner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187