23948sdkhjf

Kvadratisk, praktisk og god aftale til Nagel

Nagel Danmark og DK-Konfekture, som har agenturet for bl.a. Ritter Sport, Katjes og Fazer, har indledt et samarbejde om lagerlogistikopgaver og distribution i Danmark.
- En vigtig faktor i valget af samarbejdspartner i forbindelse med transport- og logistikopgaven har været produkterfaring samt branche know-how og her har vi kunnet bygge videre på det allerede bestående samarbejde mellem Nagel-Group og Ritter Sport samt andre konfektureproducenter. Desuden er der blevet stillet et helt lager til vor disposition og indrettet efter vore ønsker og behov, fortæller Dan Kongsted, grundlægger og direktør for DK-Konfekture, om samarbejdet.

Efter underskrivelse af aftalen omkring lagerlogistikopgaver og distribution af konfekture i Danmark medio december gik man så i starten af 2015 i gang med den operationelle del af aftalen.

Det årlige volumen, som pt. ligger omkring 23.000 paller afvikles i Padborg, som er hovedsædet for Nagel Danmark. Omkring 3.000 m2 lagerfacilitet står til rådighed for DK-Konfekture, hvor der garanteres en konstant temperatur på +12 til 15 grader.

- Til vore opgaver hører bl.a. også konfektionering og copacking”, supplerer Kim Gravesen, administrerende direktør hos Nagel Danmark.

Konkret betyder det, at DK-Konfektures forskellige varegrupper registreres i forbindelse med ankomst, vareindgang og efterfølgende – alt efter kampagne hos kunderne – sorteres op og pakkes om på ¼ eller hele paller, folieres samt mærkes op igen, for bagefter at blive distribueret gennem den daglige linjetrafik. Modtagerne er her 85 procent engroskunder, mens de sidste 15 procent af volumen aftages direkte af detailhandelen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.185