23948sdkhjf

Færre dæk genanvendes

Regummiering af dæk er fortsat den mest miljøvenlige løsning for anvendelse af et nedslidt dæk, påpeger fabrikantforening.
Genanvendelse af dæk – den såkaldte regummierering - faldt med 9,3 procent i 2014. Det bekymrer formanden for fabrikantforeningen for Regummierede Dæk i Danmark (FFRD), Erik Neuberg Rasmussen:

- Regummiering er den mest miljøvenlige løsning for anvendelse af et nedslidt dæk, siger Erik Neuberg Rasmussen.

- Jo flere liv dækket opnår, jo bedre driftsøkonomien pr. kørt kilometer og jo større reduktion i råvareforbrug og forbedret CO2 regnskab.

Den samlede danske produktion blev 57.656 regummierede bus- og lastbildæk. Det giver et fald på 5.908 dæk eller 9,3 procent i forhold til 2013. I Danmark produceres primært regummierede dæk til lastbiler, busser og entreprenørmaskiner.

Det skønnes, at der er importeret cirka 30.000 regummierede bus- og lastbildæk til Danmark i 2014. Eksporten antages i 2014 at være omkring 4.000 dæk, primært til Nordeuropa, så det betyder, at det samlede marked i Danmark er på cirka 83.656 regummierede bus- og lastbildæk, oplyser foreningen.

Fabrikantforeningen for Regummierede Dæk i Danmark (FFRD) startede i 1978 med godt 20 medlemmer, hvilket var under 50 procent af de virksomheder i Danmark, som lavede slidbanedæk til personbiler, busser, lastbiler, gaffeltruck, traktorer og entreprenørmaskiner, men nu er der blot tre tilbage. Indtil udgangen af 2014 havde FFRD fire medlemmer, men efter konkursen hos NOGI i Brabrand har foreningen desværre mistet en god kollega.

- Vi er en lille, men meget aktiv forening, siger formanden Erik Neuberg Rasmussen.

- Vi varetager og profilerer branchens interesserer i forhold til myndighederne, miljøet, samfundsansvaret og mobilitet.
Læs mere om: dæk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.195