23948sdkhjf

Han fik Hirtshals Havn på EU-kortet

Adm. direktør Jens Kirketerp Jensen, Hirtshals Havn, fylder 50 år.
Hirtshals Havns adm. direktør Jens Kirketerp Jensen runder en halvskarpt hjørne. Han bliver 50 år. Det fejres med en reception på torsdag den 25. juni.

Jens Kirketerp Jensen har arbejdet i havnesektoren siden 1995, hvor han blev ansat ved Statshavneadministrationen i Frederikshavn som ingeniør. Med salget af statshavnene i 2000, fik han sit ønske om en ansættelse som økonomichef ved Hirtshals Havn opfyldt.

I 2004 søgte og fik Jens Kirketerp Jensen stillingen som adm. direktør ved Hirtshals Havn. Han fik dermed muligheden for sammen med teamet på havnen at fortsætte udviklingen af en af Danmarks største erhvervshavne.

Jens Kirketerp Jensen har bygget udviklingen af Hirtshals Havn på en analytisk strategisk tilgangsvinkel samt en stærk organisation, der er funderet på værdibaseret ledelse og tankerne om den lærende organisation.

I det daglige må Jens Kirketerp Jensen agere i såvel det politiske landskab som i den kommercielle verden, hvor havnen har berøringsflader. I dette krydsfelt har det blandt andet været muligt at medvirke til at gøre Hirtshals Havn til en del af EU prioriterede korridorer TEN-T Core Network.

Jens Kirketerp Jensen er uddannet civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet med speciale er i bærende konstruktioner. Efterfølgende har han suppleret sin uddannelse med en HD(O) og i 2001 en HD(R) fra Aalborg Universitet.

Jens Kirketerp Jensen er født på Fyn, og har efter 10 år i København fundet sit rette element i Vendsyssel, hvor fritiden bruges på løbeture i den rå natur omkring Hirtshals.

Reception
I anledning af Jens Kirketerp Jensens 50 års fødselsdag inviterer Hirtshals Havn til reception på torsdag den 25. juni kl. 12.30-15.30 på Montra Skaga Hotel, Willemoesvej 1, 9850 Hirtshals.

Artiklen er en del af temaet Portræt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111