Nu 10 tankstationer til gasbiler
Tankstationer til gasbiler vinder langsomt, men sikkert frem i Danmark.
Den nye tankstation ligger i Aalborg. Her ligger i forvejen en gastankstation, men den kan kun bruges af Nordjyllands Trafikselskab (NT). Den nye tankstation ligger på Troensevej 18 sydøst for Aalborg by og kan benyttes af alle gasbiler døgnet rundt alle årets dage.
Det er HMN Gashandel, der står for den nye tankstation i Aalborg. Selskabet driver i forvejen seks andre tankstationer.
- Energiselskaberne kan i princippet etablere gastankstationer næsten overalt i Danmark. Der er et yderst veludbygget naturgasnet. Vi skal have skabt et netværk af stationer på strategisk vigtige steder i landet, og med nu 10 tankstationer er vi så småt på vej, siger adm. direktør Susanne Juhl fra HMN Naturgas I/S
- En række nye gastankstationer på vej blandt andet i Glostrup, Høje Taastrup, Sønderborg, Aabenraa og Tønder. Det viser en ny kortlægning, som HMN Naturgas har foretaget.
- På stationerne kan personbiler, busser, lastbiler og varevogne købe naturgas og biogas eller en blanding af begge dele.
Danmarks 10 gastankstationer med offentlig adgang ligger her: København, Odense, Holstebro, Skive, Fredericia, Gladsaxe, Frederikssund, Tarm, Frederikshavn og fra på fredag også i Aalborg.