23948sdkhjf

Dansk krankæmpe klar på udlandet

Kranvirksomheden BMS har lagt kriseårenes bag sig og nu satser nu på flere ordrer i udlandet
Danmarks største leverandør af kraner til byggeriet, nordjyske BMS, har i dag omtrent halvdelen af sit salg i udlandet. Men det er ikke nok. Målet på tiårsbasis lyder på 80 procent. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse i Berlingske.

Årsagen til, at fokus flytter ud af det danske marked, er ikke, at byggeriet er på retur herhjemme. Tværtimod. Men der er på den anden side heller ikke oplagte markedshuller, der skal fyldes, forklarer virksomhedens administrerende direktør Jens Enggaard.

- I Danmark ser vi ikke de store vækstmuligheder. Så det er i det øvrige Europa, at ekspansionen skal ske. Rundt om i Europa og bl.a. i Storbritannien oplever man generelt en mangel på de største kraner og lastbillifte, som er det forretningsområde, vi ønsker at differentiere os på, siger Jens Enggaard i en
skriftlig kommentar.

BMS kunne i regnskabsåret 2014 præstere en samlet koncernomsætning på omtrent en milliard kroner og et resultat efter skat på godt 100 millioner kroner. Til sammenligning
endte overskuddet året før på 67 millioner kroner ud af en omsætning på godt 700 millioner kroner. Virksomheden har i dag 550 medarbejdere.

Mobile kraner

De seneste års overskud er blevet investeret i nyt udstyr i form af blandt andet mobile kraner og lastbillifte. Og fidusen med dem, som virksomheden i dag har omtrent 400 af, er blandt andet, at de netop hurtigt kan trilles derhen, hvor der er brug for dem. Deriblandt i nabolandene.

BMS har en særskilt division for de allerstørste lastbillifte, der eksempelvis kan løfte arbejdsplatforme med plads til fem-seks håndværkere op i over 100 meters højde. Maskinerne kan bruges til at løse vanskelige reparationsopgaver på eksempelvis bjergsider, mobilmaster og på borerigge. BMS har satset stort på området de seneste år, og det gør, at virksomheden, ifølge direktøren, i dag er den største spiller i Europa på netop det område.
Læs mere om: BMS
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125