23948sdkhjf

Autobranchen: Skrot reparationsgrænse

Permanent forhøjelse fra 65 til 75 pct er på sin plads, mener brancheorganisationen
Den midlertidige forhøjelse af reparationsgrænsen i 2014 og 2015 fra 65 til 75 procent af bilens værdi har været en enorm succes, mener Autobranchen.

Det har ifølge organisationen både skabt 500 job, skabt lærlingepladser og gavnet miljøet, fordi danskerne har skrottet færre biler. Bilerne er i stedet blevet repareret sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Mange gode og brugbare biler vil næste år blive sendt til skrot på grund af den vilkårligt fastsatte grænse, lyder meldingen fra Autobranchen Danmark. Det vil koste de nye arbejdspladser og samtidig belaste miljøet.

- Der er ingen god grund til at have en lav reparationsgrænse hverken sikkerhedsmæssigt eller økonomisk, det er simpelthen meningsløst, siger Mads Engberg, chefkonsulent i Autobranchen Danmark, han fortsætter:

- Det er i 11. time, at vi får en permanent forhøjelse af reparationsgrænsen på den nye finanslov.

Tilbage i 2010 blev reparationsgrænsen sænket fra 75 til 65 procent. Fra Skatteministeriets side var argumentationen bag sænkelsen af reparationsgrænsen en forventning om, at bilister, som får totalskadet deres biler, vil erhverve sig en helt ny bil, og på den måde vil staten få ekstra provenu fra registreringsafgiften af den nye bil:

- Men virkeligheden er ikke sådan. Totalskadede biler erstattes oftest af en bil i en tilsvarende stand. Altså en brugt bil, hvor der allerede er betalt registreringsafgift. Derfor overvurderede Skatteministeriet langt den økonomiske effekt ved at sænke reparationsgrænsen. Samlet set er det en betydeligt bedre forretning for statskassen at fastholde den forhøjede reparationsgrænse, fordi det skaber arbejds- og praktikpladser og skåner miljøet, siger Mads Engberg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078