23948sdkhjf

ITD: Hvad betyder retsforbeholdet for transportbranchen?

Transport- og vognmandsorganisationen ITD undersøger, hvordan transporterhvervet berøres af folkeafstemningen om retsforbeholdet 3. december 2015.
Tyveri af benzin- og dieselkortkort, indbrud i lastbiler, tyveri af lastbiler og intelligent kontrol i grænseområder. Det er vigtige emner for vognmandserhvervet. Men det er også en del af indholdet af det retsforbehold, som danskerne skal stemme om den 3. december 2015.

- Dette er eksempler på sager og områder, hvor politiet har behov for Europols fleksibilitet, siger Karen Roiy, der er EU-ansvarlig i vognmandsorganisationen ITD.

- En sag som tyveri af dieselkort vil ikke få samme prioritet som i dag, hvis vi ikke er med i Europol, siger Karen Roiy.

Sidste år var der fra dansk side 70.000 opslag i Europol. Der omfatter alt - lige fra de helt små sager til store sager. Hvor mange af dem, der omhandlede transport, vides ikke; men Karen Roiy tvivler på, at alle 70.000 forespørgsler ville være foretaget uden den nemme adgang via Europol.

- Vi skulle gerne fortsætte med den centrale udveksling af oplysninger. Generelt er Europol en fordel ved grænseoverskridende kriminalitet.

- Hvis vi får et "nej" den 3. december, vil politiet ikke få de samme muligheder for at følge op på sagen på europæisk plan. Man kan selvfølgelig udveksle oplysninger direkte mellem landene, men det er mere besværligt og bureaukratisk.

Lettere inddrivelse

Karen Roiy fremhæver forordningerne om betalingspåkrav og småkrav.

- Har man et krav mod eksempelvis en tysk part, tvinges man til at gå gennem det tyske system, og det kan vore mindre virksomheder have svært ved. Forordningerne sikrer ens procedure i hele Europa, dvs. det er er nemmere og billigere for små virksomheder at føre en tvist igennem.

- Det bliver også nemmere at efterforske grænseoverskridende kriminalitet i andre EU-lande, for eksempel i tilfælde hvor en virksomhed har fået stjålet en lastvogn i Danmark, hvis direktivet om efterforskningskendelse i straffesager tilvælges, pointerer Karen Roiy.

ITD anbefaler et "ja"

ITD forbereder indsamling af eksempler, hvor medlemmer har fået hjælp af Europol eller kunne have haft fordel af, at de pågældende retsakter gjaldt i Danmark.

ITD er den første vognmandsorganisation, der allerede anbefaler et ja ved folkeafstemningen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203