23948sdkhjf

DI: Infrastruktur skal på budgetterne

Direktør i DI transport Michael Svane understreger betydningen af en effektiv infrastruktur for virksomheders trivsel i Danmark
I sin ugentlige kommentar følger Michael Svane op på den rapport, der torsdag blev publiceret om det danske erhvervsklima.

Rapporten viser blandt andet, at investeringer på transport og infrastruktur er øverst på ønskesedlen – for sjette år i træk. Og det overrasker ikke direktøren:

- Det skyldes grundlæggende, at virksomheder er dybt afhængige af en infrastruktur, som gør, at de kan komme nemt til og fra med varer, men også, at medarbejderne kan komme frem og tilbage fra arbejdspladsen. Når infrastruktur står øverst, er det fordi, at uanset, om man ligger det ene eller andet sted, et det afgørende med tilgængelighed, siger Michael Svane.

DI har tidligere peget på behovet for en masterplan for de trafikale investeringer i perioden 2021-2030.

- Vi er glade for, at den står øverst, for det giver mulighed for at italesætte og sætte fokus på investeringer, men også vise beslutningstagerne, at vi skal investere endnu mere. Når vi kigger på ønskesedlen, er der rigtig mange projekter, som overstiger de penge, der er til rådighed. Så det bliver et spørgsmål om prioritering, hvor fokus skal hvile på størst mulige økonomiske afkast, siger direktøren, og fortsætter:

- Vi udvikler på et analyse-værktøj, så man endnu bedre kan kortlægge infrastrukturinvesteringer. Når vi er færdige med det, skulle vi gerne have et værktøj, hvor det, udover det rent samfundsøkonomiske, også kan gøre det nemmere at vælge mellem A- og B-projekter, hvor B-projekter har større erhvervsmæssige effekter.

Resultaterne for årets Lokalt Erhvervsklima undersøgelse understreger behovet for en klar plan på området, siger Michael Svane:

- Uanset, hvad der ellers sker ude i verden, går en effektiv infrastruktur ikke af mode. Derfor er der brug for et højt investeringsniveau og en landspolitisk, men også kommunalpolitisk, interesse for investering i vejnettet. Det skal stå højt på budgettet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.115