23948sdkhjf

Nyt containerregulativ på vej

Nyt Solas-regulativ om vægten på shippingcontainere vil påvirke hele fragtindustrien
Vægt er det store kodeord i det nye containerregulativ, der træder i kraft den 1. juli 2016 som en del af den internationale konvention om sikkerhed i livet på havet – International Convention for the Safety of Life at Sea (SOLAS).

Mange detaljer omkring implementeringen af de nye regler er stadig uklare, men ikke desto mindre står det klart, at de ændrede regelsæt vil påvirke hele shippingindustrien, skriver Mærskselskabet Damco på sin blog ifølge scm.dk.

Grundprincippet i det nye Solas-regulativ er ganske simpelt: fra den 1. juli 2016 skal alle containere vejes præcist inden de bliver læsset ombord. Om den fyldte container bliver vejet på én gang eller indholdet bliver vejet og lagt sammen med vægten at den tomme container er ikke så vigtigt. Pointen er, at det ikke længere er tilladt blot at estimere vægten.

Det vil først og fremmest forbedre sikkerheden i processen. Forkerte vægtoplysninger påvirker stabiliteten på både skibe og for trucks og i terminaler på land, og når containere er blevet vejet efter uheld har vægten ofte været noget anderledes end angivet i shippingmanifestet.

De nye krav vil derfor påvirke hele forsyningskæden. Mere eller mindre alle aktører involveret i containerfragt vil skulle forholde sig til regulativet. Skibs- og terminaloperatører skal bruge verificeret vægtudstyr, og de præcise data skal deles med adskillige led i kæden. Det vil selvsagt stille krav om både opdaterede procedurer og IT-systemer.

Derudover skal specielt shippingfirmaerne være opmærksom på ansvarsfordelingen, der er blevet strammet op i det nye regulativ. Ansvaret for, at en container bliver korrekt vejet af, ligger hos shipperen, inkl. pligten til at sørge for det korrekte, godkendte udstyr. Tillige skal shipperen sørge for, at en repræsentant er på plads til at signere for vægten på en given container.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096