23948sdkhjf

Freja havde rekordstort første halvår

Freja Transport & Logistics A/S melder om ny indtjeningsrekord i 1. halvår, hvor EBIT-resultat mere end fordobles
Transport- og logistikvirksomheden Freja Transport & Logistics A/S har haft indtjeningsrekord i 1. halvår, hvor EBIT-resultat mere end fordobles fra DKK 13 mio. i 2014 til DKK 26,4 mio. i 2015.

Successen skal findes i vækst i sendingstallet på 28% som er sket uden, at det har været nødvendigt at investere i yderligere ressourcer. Og det er ikke kun i Danmark, men også i de øvrige nordiske lande at forretningen kører velsmurt.

Freha rapporterer en vækst i omsætningen på 10% til i alt DKK 1,218 mia. for 1. halvår 2015, og bruttofortjenesten vokser fra DKK 128 mio. til DKK 151 mio.

Den markante fremgang skyldes især udviklingen i datterselskaberne i Norge og Sverige. Men også Finland udvikler sig positivt trods meget svære markedsvilkår. Alle fire datterselskaber i koncernen bidrager nu med positive tal på alle niveauer.

En øget fokus på udvikling af dels det europæiske stykgodsnetværk dels IT-værktøjer har skabt basis for en meget flot vækst i antal sendinger fra ca. 565.000 til ca. 721.000 – svarende til ca. 28% i første halvår 2015.

For hele året 2015 forventer Freja, at væksten falder en smule i 2. halvår. Hertil kommer igangsætning af nye forretningsområder som vil påvirke resultatet for 2. halvår. Der forventes en omsætning for hele året 2015 på DKK 2,4 mia. og et EBIT-resultat på DKK 45 mio.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094