23948sdkhjf

Ophugnings-gigant går ind i Frederikshavn

Frederikshavn Havn underskriver kontrakt med Modern American Recycling Services
Frederikshavn Havn har skrevet kontrakt med det amerikanske selskab Modern American Recycling Services, der senest i 2017 etablerer sig i Frederikshavn. Firmaets nye aktiviteter forventes at skabe 150-200 jobs på havnen, og aftalen er samtidig en vigtig byggesten i det strategiske fundament for den kommende havneudvidelse til 571 mio. kr.

Modern American Recycling Services er et selskab med hovedaktiviteter inden for ophugning og genbrug af olieplatforme og skibe. Selskabet har 40 års erfaring på området, fra eksempelvis den Mexicanske Golf, hvor ophugning af platforme har været i gang i en årrække.

Muligheder for følgevirksomheder

Kontrakten omfatter en lejeaftale på et betydeligt areal på havnen samt en håndteringsaftale omkring det metalskrot, der produceres i forbindelse med ophugningsaktiviteterne.

- Havnens strategi har miljø- og genindvindingsindustri som et af fokusområderne, og det har længe været vores ønske at få et etableret selskab med erfaring fra offshore olie og gas til at etablere sig i Frederikshavn. Den partner har vi nu fundet i Modern American Recycling Services, som har en imponerende referenceliste til olie- og gasindustrien, siger Mikkel Seedorff Sørensen, administrerende direktør Frederikshavn Havn.

De kommende aktiviteter vil ifølge borgmester Birgit Hansen desuden bidrage til etablering af følgevirksomheder og jobskabelse, både lokalt, regionalt og nationalt:

- Det er en stor gevinst, at udenlandske virksomheder viser interesse for vores kommende havneudvidelse i Frederikshavn. Med etableringen af Modern American Recycling Services i Frederikshavn sender vi et godt signal til omverdenen om, at der ligger store muligheder både for danske og udenlandske virksomheder ved at etablere sig her, siger hun.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093