23948sdkhjf

Ny superfærge til Mols-Linien

For at sikre tilstrækkelig kapacitet fremadrettet har Mols Linien A/S i dag indgået aftale om en ny hurtigfærge til indsættelse i 2017
Mols-Linien har i dag indgået aftale med det australske værft Incat Tasmania Pty. Ltd. med hovedkvarter i Hobart på Tasmanien, Australien om nybygning og indchartring af endnu en af verdens største katamaranfærger for en 12-årig periode.

Den nybyggede superfærge får navnet KatExpress 3, og hurtigfærgen er en opgraderet og endnu mere kundevenlig udgave af søsterskibene KatExpress 1 og KatExpress 2. Den nye hurtigfærge kan tage op til 1000 passagerer og 417 personbiler. I lighed med KatExpress 1 og KatExpress 2 kan den nye hurtigfærge også medtage lastbiler, campingvogne, motorcykler og lignende.

KatExpress 3 er den tredje færge, som Mols-Linien indsætter over en periode på fire år. Rederiet har således øget kapaciteten over Kattegat med 172% siden 2012.

KatExpress 3 forventes at erstatte rederiets mindste færge, Max Mols, og det vil betyde, at rederiet kan overføre op mod yderligere 400.000 biler om året.

Mols-Linien har siden indsættelsen af den første superfærge øget antallet af personbilsenheder med 58 procent i perioden fra 2011 til 2014, idet rederiet i 2011 overførte 719.703 personbilsenheder, mens Mols-Linien overførte 1.138.315 personbilsenheder i 2014. Passagerantallet er i tilsvarende periode steget med 33 procent.

Den nye hurtigfærge leveres fra værftet den 31. marts 2017 og forventes indsat i driften på ruten mellem Aarhus og Odden samt ruten mellem Ebeltoft og Odden i slutningen af maj 2017.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203