23948sdkhjf

20.000 bybilskunder på én måned

Københavns nye bybilskoncept, DriveNow, har fået en flyvende start med flere end 20.000 registrerede kunder
I september satte DriveNow 400 elektriske bybiler på gaden i København, og siden da har byens borgere taget godt imod det nye bybilskoncept. Faktisk kan DriveNow allerede nu tælle over 20.000 registrerede kunder i Danmark. Heriblandt har mere end 65 procent registreret sig via deres Rejsekort.
Fakta
- DriveNow har flere end 20.000 registrerede kunder i Danmark
- Bybilerne kører flere hundrede ture om dagen
- Hver DriveNow-bil kører i gennemsnit op til 2,5 ture om dagen
- DriveNow har bybiler i ni forskellige storbyer og har i alt over 500.000 kunder på verdensplan
- Hver kørt tur varer i gennemsnit cirka 25 minutter

- Vi er utrolig glade for den interesse, som danskerne har vist os indtil videre. Det er helt fantastisk, at vi på så kort tid har opnået så stærk en tilslutning til vores forretning. DriveNow har opnået rigtig mange registreringer i opstartsfasen her i Danmark, og det er netop med til at bekræfte os i, at København har ventet på et bybilskoncept som vores, siger Manager af Carsharing Kenneth Futtrup fra DriveNow Danmark.

Som kunde hos DriveNow, kan man frit benytte sig af bybilerne i alle de byer, hvor DriveNow opererer, hvilket blandt andet tæller Berlin, Hamborg, Wien og London.

De nye eldrevne BMW i3 bybiler er allerede blevet testet flittigt af de mange nye kunder, og bilerne har i løbet af den første måned været ude på flere hundrede ture om dagen. De seneste målinger viser, at den enkelte bil kører op til 2,5 ture om dagen i gennemsnit, hvilket overgår forventningerne hos DriveNow og Arriva, der sammen står bag lanceringen af de nye bybiler i København.

- Vi glæder os meget til at se det nye bybilskoncept blive en integreret del af den kollektive trafik i København og således bidrage til at give vores passagerer en endnu mere sammenhængende og fleksibel rejseoplevelse, når de benytter sig af den kollektive trafik, siger adm. dir. Nikolaj Wendelboe fra Arriva Danmark.

Om DriveNow
DriveNow er etableret af BMW Group og Sixt ASE og er i Danmark etableret som en franchise-forretning opereret af Arriva Danmark. Arriva er Danmarks største busoperatør og kører busser i hele landet samt tog i Midt- og Vestjylland. DriveNow kører allerede med stor succes i Berlin, Hamborg, München, Düsseldorf, Køln, San Francisco, Wien og London.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.666