23948sdkhjf

ERA kæmper med røde tal

ERA-Transport præsenterer regnskab i fremgang, men lander alligevel på den forkerte side af linjen
Fynske ERA-Transport har de seneste år været ude på lidt af en rutsjetur, sådan rent regnskabsmæssigt. Og selvom årets resultat før skat på -179.958 kr. ligger på den bedre side af sidste års underskud på -1,3 mio. kr., så er det stadig utilfredsstillende, som selskabet skriver i sin ledelsesberetning.

Det er, ifølge beretningen, en generelt faldende aktivitet på containermarkedet, der er med til at gøre forholdene svære for ERA. Ydermere har selskabet haft interne problemer med at indkøre et nyt ERP-system, der ellers skulle holde styr på vigtige funktioner som ordrebehandling og økonomisystem.

De mange bump på vejen betød, at virksomheden tilbage i marts i år valgte at fyre sin administrerende direktør Christian Brask Skaaring. Han blev 25. september erstattet af Tonny Vangsgaard Gravesen, som skal være med til at gennemføre en række optimeringstiltag, med henblik på at styrke resultatet fremadrettet.

I forventningen om et positivt resultat for 2015/16, har virksomheden tilført ekstra resurser, der skal fokusere på marked og kunder, lyder det i ledelsesberetningen.

Firmaet ejer i dag 37 multitrækkere samt ca. 200 trailere. ERA-Transport beskæftiger ca. 60 chauffører, mekanikere, truckførere samt administrativt personale, og derudover ca. 40 indlejede multitrækkere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11