23948sdkhjf

Scandlines' indsigelser mod Femern i høring

Scandlines’ indsigelser til den tyske ansøgning om en fast forbindelse under Femern Bælt var i sidste uge til høring hos den tyske godkendelsesmyndighed
Scandlines indgav i sommeren 2014 sine bemærkninger til den tyske ansøgning om en fast forbindelse under Femern Bælt. Femern A/S har nemlig udarbejdet et ansøgningsmateriale sammen med den tyske godkendelsesmyndighed, der indeholder en væsentlig nedgradering af adgangsvejene til og fra færgeterminalen i Puttgarden.

I modsætning til antagelserne i ansøgningsmaterialet planlægger Scandlines at fortsætte færgedriften på Rødby-Puttgarden, også efter at en fast forbindelse måtte åbne. For at sikre fair konkurrence mellem den statsejede tunnelforbindelse og den privatejede færgerute har Scandlines derfor anmodet om, at adgangen til og fra færgeterminalerne ikke vanskeliggøres unødigt.

På dansk side har Scandlines haft en konstruktiv dialog med forligspartierne om adgangsvejen til og fra færgeterminalen i Rødby. Der var her oprindelig ligeledes planlagt en væsentlig nedgradering af adgangsvejen, således at den nuværende motorvej skulle omdannes til en landevej med flere rundkørsler, hvilket hæmmer afviklingen af et færgetræk betydeligt. Forligspartierne har dog udvist forståelse for, at Scandlines sejler videre, og forslaget til vejføring er således blevet revideret, så kunderne får mulighed for at træffe et aktivt valg mellem tunnel og færge.

Scandlines stiller sig uforstående over for den planlagte nedgradering af adgangsvejen til og fra færgeterminalen i Puttgarden, da det vil umuliggøre fortsat færgedrift, og har derfor benyttet sig af sin ret til indsigelse ved at indbringe sine bemærkninger for Femern A/S og den tyske godkendelsesmyndighed. Disse bemærkninger indeholder desuden alternative forslag til vejføring.

Høringsmødet var ikke offentligt og behandlede udelukkende spørgsmål specifikt vedrørende Scandlines. Alle yderligere indsigelser, inklusiv Scandlines’ indsigelser, behandles ved høringer i november.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.252