23948sdkhjf

Sådan bliver fremtidens intelligente lastbil

I fremtiden vil lastbilen være "intelligent" ligesom en smartphone. Den vil være tilpasset den person, der kører lastbilen. Den vil være forudseende og altid klar til arbejdet.
I løbet af få år vil "den intelligente lastbil" revolutionere produktiviteten i transportbranchen. Den vil være effektiv til sit arbejde. Den vil undgå uheld i trafikken - og så vil den kunne reparere sig selv, hvis den går i stykker.

Det spår direktør Hayder Wokil fra Volvo Trucks. Han har ansvaret for kvalitet og driftstid hos Volvo, men arbejder også på at udvikle
"fremtidens lastbil" sammen med direktør Per Adamsson fra Volvo Group Telematics.

- Udviklingen af online tilkobling for lastbiler vil fortsætte. Lastbilen vil snart kunne specificeres helt præcist, så den tilpasser sig helt til hver enkelt opgave, siger Hayder Wokil.

- Lastbilerne vil blive stadig mere personlige. De vil kunne "skræddersys", så de fuldstændig matcher vognmandens behov og chaufførens kørestil. Fremtidens lastvogn vil kunne opdatere sin egen konfiguration til de specifikke transportopgaver.

Store mængder data

En vigtig forudsætning for at kunne udnytte fordelene ved online opkobling er indsamlingen af store mængder data.

- Lastbilen vil gennemgå den samme udvikling som telefonen, mener direktør Per Adamsson i Volvo Group Telematics.

- De almindelige telefoner er blevet til smartphones. På samme måde vil nutidens lastbiler blive til teknologiske vidundere. I bilindustrien taler man om, at lastbilen bliver en "smartphone på hjul".

- Inden for den nærmeste fremtid vil lastvognene begynde at kommunikere med andre trafikanter og med genstande, der har internetopkobling. Det kunne for eksempel være cykelhjelme. På den måde kan teknologien bidrage til at reducere risikoen for ulykker.

- Med en online opkobling vil lastbilen i fremtiden kunne overvåge trafikstatus og hjælpe chaufføren til at undgå trafikpropper, køre uden om vejarbejde og vælge den korteste eller hurtigste vej til et mål.

- Transporten vil blive endnu mere effektiv.

Tager noget tid

Selvom meget af teknologien allerede eksisterer nu, kan det tage noget tid, inden scenariet for den næste generation af lastbiler bliver virkelighed.

- Den største udfordring ligger i at sortere i de massive mængder data, vi indsamler i lastbilen, siger Hayder Wokil.

- Desuden må vi også udvikle infrastrukturen, så den bliver klar til online opkobling.

Revolution på værkstedet

Også på værkstedssiden vil "fremtidens lastbil" revolutionere arbejdet.

I dag er kører der omkring 175.000 Volvo-lastbiler med online opkobling. Nogle af dem kan allerede nu sende oplysninger om, hvornår de har brug for service. Noget af det nødvendige servicearbejde kan endda klares, uden at lastvognen behøver at komme ind på værkstedet.

Men det er kun begyndelsen. Inden for få år vil lastbilen kunne overvåge sin egen tilstand i realtid. Den vil selv kunne booke tid til service, når og hvis det er nødvendigt. Den vil kunne bestille de rette reservedele og reservere de mekanikere, der er relevante til opgaven, om at være klar på værkstedet den pågældende dag og klokkeslæt.

Reparationerne kan udføres, hvor som helst lastvognen befinder sig, og udføres på et tidspunkt, hvor det passer ind i lastvognens tidsplan.

- Servicearbejdet synkroniseres med lastbilens tidsplan, og det nærmeste værksted bookes til et tidspunkt, hvor lastvognen alligevel ikke er i drift. Det kan for eksempel være, når chaufføren alligevel holder en pause, siger Hayder Wokil.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093