23948sdkhjf

DSV opjusterer efter flot tredje kvartal

I tredje kvartal har transportgiganten vundet markedsandele på samtlige forretningsområder
Det har været et flot tredje kvartal for DSV. Med en nettoomsætning på 12,5 mia. kr., ligger tredje kvartal 2015 godt 300 mio. kr. over samme periode sidste år. Og med en bruttofortjeneste på 2,8 mia. og et resultat før skat på 773 mio. kr. (2014: 653 mio. kr.), er man "overordentligt tilfreds" med resultatet, skriver direktør Jens Bjørn Andersen i selskabsmeddelelsen:

- DSV har vundet markedsandele på alle forretningsområder, og indtjening og pengestrømme er fulgt med. Air & Sea divisionen fortsætter den gode udvikling med 24% vækst i driftsresultatet, og samlet kan vi opjustere forventningerne til 2015

Bruttofortjenesten forventes at ligge i niveauet 11 - 11,2 mia. kr. (tidligere 10,9 - 11,2 mia. kr.). Resultat af primær drift før særlige poster forventes i niveauet 2,95 - 3,05 mia. kr. (tidligere 2,85 - 3 mia. kr.). Og endelig forventes frie pengestrømme reguleret for køb og salg af virksomheder at udgøre omkring 2,2 mia. kr. (tidligere 2,1 mia. kr.). Øvrige forventninger er uændrede.

- Vi har netop annonceret købet af UTi Worldwide Inc. og forventer, at transaktionen godkendes af UTi's aktionærer og relevante myndigheder i første kvartal af 2016, siger Jens Bjørn Andersen, og tilføjer:

- Det er det største virksomhedsopkøb i DSV's historie, og vi ser frem til at kunne tilbyde kunderne et endnu stærkere netværk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095