23948sdkhjf

Fjord Line runder 1 mio. passagerer i år

Nye færger og helårstransport har sendt passagertal og markedsandele hos Fjord Line i vejret
Årets tre første kvartaler har været ekstraordinært positive for Fjord Line, i forhold til samme periode i 2014. Således kunne rederiet for første gang i rederiets historie byde velkommen til årets gæst nr. 1 million.

På ruterne mellem Norge, Danmark og Sverige kan rederiet notere en vækst på 32 procent i antal af passagerer og biler i de tre første kvartaler af 2015 sammenlignet med samme periode året før. Antallet af fragtenheder er øget med 8 procent.

Fjord Line formåede næsten at fordoble antallet af passagerer fra 2013 til 2014. Fremgangen fordeler sig pænt over alle ruterne, hvilket betyder, at Fjord Line har øget sine markedsandele på alle ruter. Således tegner Fjord Line sig i dag for en markedsandel på nær 22 procent inden for passagerer, mens markedsandelen inden for biler når helt op på 28 procent.

- Fremgangen er et udtryk for, at Fjord Line har formået at oparbejde en tydeligere og stærkere position i markedet, og der er bygget et solidt fundament for en videre positiv udvikling, siger Rickard Ternblom, koncernchef i Fjord Line A/S.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079