23948sdkhjf

DAT råder nu over 18 fly

Danish Air Transport har modtaget sit femte fly af typen Airbus A320, og når dermed op på en kapacitet på 18 fly med op imod 1.850 sæder
Onsdag fik DAT leveret sit femte Airbus A320-fly. Med leveringen er DAT nu oppe på 18 fly i det danske selskabs flåde. Det skriver check-in.dk.

Dermed er DAT kommet op i en lidt tungere vægtklasse med en flåde, der tilsammen rummer op imod 1.850 sæder i det danske selskab. Samtidig rundede flyselskabet sidste år den halve milliard i omsætning og har tilsyneladende sat kursen mod en ticifret omsætning i løbet af de kommende år.

Flyet landede onsdag aften kl. 19:08 i Billund Lufthavn efter en tur fra Mexico via Montreal til Billund. Nu skal flyet synes og godkendes af Trafikstyrelsen, inden det kan sættes i drift.

DAT forventer, at første flyvning med det nye Airbus kan finde sted i slutningen af november måned.

Kilde: Check-in.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079