23948sdkhjf

Dansk alkolåsordning halter bagefter

Alkolåsen er stadig ikke særligt udbredt på dansk jord sammenlignet med broderlandet Sverige
Flere af partierne i Folketinget var i oktober ude og erklære sig parat til at stramme reglerne om alkolåse herhjemme. Det skete i forbindelse med en rapport fra Havarikommissionen, der foreslog, at alkolåse skulle være obligatoriske for alle dømte spritbilister.

Som det ser ud i dag, er der to forskellige ordninger – en frivillig og en obligatorisk. Hvilken ordning, man sorterer under, afhænger af, hvor høj en promille, man er blevet stoppet med.

Den obligatoriske ordning er for bilister, der er dømt for kørsel med en promille på over 2,0 eller for gentagne tilfælde af spritkørsel. De frakendes førerretten i tre år, hvorefter de kan få lov at køre igen, hvis de vælger at deltage i ordningen. Alternativt skal de vente yderligere to år, før de igen kan få kørekort.
Fakta om alkolåse og spritkørsel:

• Hver 5. trafikdræbte mistet livet i en spritulykke, viser tal fra Rådet for Sikker Trafik. Dermed er alkohol en af de største dræbere i trafikken.
• En alvorlig trafikulykke koster i gennemsnit det offentlige 600.000 kr. viser tal fra SIKRE VEJE.
• USA, Sverige, Finland, Holland og Belgien har brug af alkolåse.
• Erfaringer fra USA viser, at trafikdræbte i.f.m. spirituskørsel reduceres med 30 % fordi der med alkolåse er et mindre tilbagefald til spritkørsel blandt spritbilister. Alkolåse har været i brug i USA siden 1985 og en række stater har siden 2006 indførte love for brug
• I Sverige har man haft et alkolåsprogram siden 1999, og det har resulteret i, at kun hver tiende spritdømte i dag er genganger. Tidligere var det 60 %.
• Der er 90.000 alkolåse i brug i Sverige. Den seneste, autoritative evaluering af brug af alkolåse i Sverige fastslår, at alkolåse har ”langvarig effekt på andelen af promillekørsel og andelen af ulykker med personskade”.

Kilde: Alkolåsbranchen


Den frivillige ordning er for bilister, som frakendes kørekortet efter en promille på op til 2,0. De mister kørekortet i tre år, men kan efter to år vælge at få alkolås i to år og dermed mulighed for at køre bil.

Der er imidlertid kun syv dømte spritbilister herhjemme, der har valgt at deltage i den frivillige ordning. Og det er der, ifølge Jan Winum Povlsen fra Jawin Safe Trip, som er eneste godkendte leverandør af alkolåse til ordningen herhjemme, en god grund til:

- Der er to ting i det. For det første bliver spritbilisterne ikke informeret om, at de har mulighed for at få nedsat straffen, hvis de kører med alkolås. Det bliver de simpelthen ikke informeret om, siger Jan Winum Povlsen, og fortsætter:

- For det andet så, som ordningen ser ud nu, kan de tidligst få en alkolås efter to år. Og på det tidspunkt har de fleste mistet jobbet.

Med svenskerne som forbillede kunne danskerne lære lidt mere om, hvad der virker, når det kommer til alkolås.

- I Sverige gik regeringen in og lovgav om, at der skulle være alkolåse i samtlige transporter med børn. Det betød, at mange bus- og taxiselskaber fik installeret alkolås i flere biler, og så blev det efterhånden smart og imageskabende, fortæller Jan Winum Povlsen.

Erfaringerne fra Sverige viser, at der er brug for fleksibilitet, hvis ordningen skal lykkedes.

- Den svenske ordning har kørt i godt 5 år nu. Efter et par år evaluerede de på den og lavede om, så spritbilisterne måtte deltage væsentligt tidligere, hvis de blev screenet og fundet egnede til det. På den måde kan den dømte bibeholde sit job, og alkolåsen giver dem med de lave promiller chancen for at bevise, at de havde dummet sig og at det var en engangsforeteelse, slutter Jan Winum Povlsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.104