23948sdkhjf

Man skal tro på det bedste i mennesker

TOPCHEF I TALE. Claus Gottlieb, Uno-X Energi, tjente sine første lommepenge på forældrenes tankstation. I dag er han chef for erhvervsdivisionen i en af landets store og mest succesrige energiselskaber.
Claus Gottlieb er født på en tankstation i Fårevejle i Nordvestsjælland. Hans forældre drev en Caltex-station i byen. Det var et fint sted at have en tankstation. Den lå i et sommerhusområde og havde en ganske pæn omsætning.

Efter skoletiden kom Claus Gottlieb i lære som reservedelsmedarbejder og arbejdede forskellige steder i autobranchen. Da hans far døde i 1986, vendte han tilbage til benzintanken i Fårevejle og drev den indtil 1990.

- Min mor sad i uskiftet bo og ville afhænde tanken, men jeg var ikke interesseret i at overtage den, fortæller Claus Gottlieb. Jeg ville noget andet, så jeg søgte ind hos Texaco i 1990 - og fik et job i IT-afdelingen.

Det var netop da de første computere kom frem. Der fandtes ingen IT-uddannelse, så Claus Gottlieb blev - sammen med tre andre kollegaer - kastet hovedkuls ud i opgaverne og måtte klare sig, så godt de kunne.

- De første Dankort var lige blevet introducerede, så vi rejste rundt til Texaco-forhandlerne og installerede elektroniske kortlæsere og nye kasseterminaler, mindes han. Det var både sjovt og spændende.

- I forlængelse af IT jobbet, fik jeg ansvar for uddannelse af personalet på tankstationerne. Vi etablerede en skole - Texaco Academy - hvor vi årligt havde 1.500-2.000 medarbejdere igennem. Her lærte de både faglige ting om biler og brændstof, men også om service og reklamationsbehandling.

Claus Gottlieb havde endnu ikke fundet sin rette hylde. Det kom først, da han fik med salg og ledelse at gøre. I første omgang blev han salgschef for region Sjælland, hvor han havde ansvar for tankstationerne i området.

- I mange år handlede det om at få etableret så mange forhandlere som muligt, så vi kunne vinde markedsandele. Shell og Statoil var de store. Vi kæmpede med Kuwait (Q8) om at være nr. 3 på markedet.

Transportmagasinet: Lykkedes det at erobre markedsandele?

- Faktisk ikke. Alle gør nogenlunde det samme. Dermed kan man jo også sige, at vi ville tabe markedsandele, hvis vi ikke gjorde noget.

Skiftet til Erhverv

I år 2000 skiftede Claus Gottlieb til Erhvervsdivisionen, som han i dag er leder af. Her er det vognmændene og industrien, der er kunderne.

- Når alt lykkes for os, skal vores kunder ikke tænke på diesel eller olie! Det kan vi opnå, når vi har truck-stationer på de rigtige placeringer, udstyr der virker, brændstofkort der virker, en god faktura - og selvfølgelig den rigtige pris.

- Listeprisen er ens for alle, men de store erhvervskunder får rabatter, der modsvarer deres forbrug; men når alt kommer til alt, er det de samme rabatter vi kan give. Derfor er pris ikke den reelle konkurrenceparameter - selv om pris er det første, en kunde nævner, når vi skal forhandle med ham.

- Prisen er vigtig, men hvis vi skal skille os ud fra vores konkurrenter, må vi også kunne tilbyde noget andet. Det indså jeg tidligt. Derfor har jeg altid ment, at vi skal være ”problemknuser” for kunderne. Vi skal opfylde de ønsker eller problemer, som kunden har - helst før kunden opdager, at de eksisterer.

Kort sikkerhed

- Et emne som kortsikkerhed betragter vi som utrolig vigtigt for kunderne, siger Claus Gottlieb.

- Der bliver svindlet med dieselkort, der bliver stjålet diesel og tanket ulovligt. Her skal vi hjælpe kunderne med at komme problemerne til livs. Her har vi mulighed for at gøre det bedre end vores konkurrenter.

Ifølge Claus Gottlieb findes der to typer af svind:

- Vi kalder det eksternt svind, når der er tale om professionelle tyve, der stjæler ens diesel og ens dieselkort. Den sag må politiet klare.

- Internt svind er, når ens medarbejder tager ens diesel. Uanset hvor små eller store mængderne er, er det tyveri, når ens medarbejder tanker privat på vognmandens regning uden at vognmanden ved det.

- Der bliver måske set igennem fingrene med det, hvis det er i små mængder; men vi har set eksempler på, at svindelen virkelig kan blive sat i system.

- Hvad kan vi gøre her? Hvis vi finder den rette løsning, vil mange af vores kunder takke os; men det bliver ikke let. På den ene siden vil vognmanden gerne beholde en god medarbejder, men på den anden side skal han ikke acceptere et svind.

- Løsningen må ikke være besværlig for kunden. Vi kan printe masser af tankningslister ud; men det får vognmanden ikke set på. Vi skal hjælpe ham med en løsning, så han bliver mindst muligt besværet.

Kulturen i firmaet

For Claus Gottlieb er kunden firmaets øverste chef.

- I firmaet har vi i virkeligheden kun ét formål: At gøre vores kunder tilfredse. Vi skal fixe hans problem og give ham inspiration.

Siden 2006 er der i Uno-X blevet arbejdet aktivt med kulturen. Det har i høj været inspireret af Odd Reitan, hvis selskab i dag ejer Uno-X.

- Som ledere skal vi være som en gammeldags købmand. Vi skal gå rundt på gulvet og betjene kunderne. Vi skal ikke sidde som ledere på vores kontorer og give besked til lederne under os, som igen giver besked til dem under sig og så videre.

- I Uno-X har vi fjernet hele laget af mellemledere. Vi er i dag kolleger, der løser de opgaver, vi skal. Vi tager alle beslutninger og har ansvar. Vi behøver ikke spørge andre, for at træffe en beslutning. Hver medarbejder skal have kompetence til at træffe beslutninger.

Det bedste i mennesket

Der er ingen tvivl om, at Claus Gottlieb er dybt inspireret af Odd Reitan.

- Odd har en ydmyghed over for mennesket. Han mener, at det er de bedste sider i mennesket, der styrer dets interesser og hensyn. Derfor bliver menneskets beslutninger altid gode, hvis man viser mennesket tillid og tror på det.

- Jeg har selv oplevet en 180 graders omvending. Jeg har mærket byrden lette. Det er blevet en oplevelse at gå på arbejde hver dag.

- Uno-X er i dag et værdibaseret selskab. Vi er en arbejdsplads, der giver vores medarbejdere et ansvar, så de kan udføre deres arbejde, som om det var i deres eget firma.

Fremtiden er lys

Claus Gottlieb ser meget lyst på fremtiden for et selskab som Uno-X.

- Vi lever af vores infrastruktur - lagrene og tankstationerne. Om det er diesel, biogas eller elektricitet, der skal distribueres, betyder ikke noget. Uanset, hvad det er, kan vi distribuere det.

- Jeg er overbevist om, at vi vil gøre dette mange år fremover.

Transportmagasinet: Vil I som energiselskab arbejde for, at vognmændene begynder at bruge alternative brændstoffer?

- Det har vi slet ikke mulighed for, svarer Claus Gottlieb prompte. Det er et politisk spørgsmål, om vognmændene skal køre med andre brændstoffer.

- I dag er der 7 procent biodiesel blandet i dieselolien. Andelen kunne sagtens være højere, men det vil bare gøre brændstoffet dyrere. Vi kan ikke sådan uden videre bede vores kunder om at betale mere, fordi vi beslutter at øge andelen af biodiesel i brændstoffet. Så ville vi miste alle vores kunder.

- Men hvis det bliver lovbefalet, vil vi naturligvis gøre det. Vi er styret af vores kunder - og det er deres interesser, vi skal kæmpe for.


Artiklen er en del af temaet Portræt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11