Poul Møller Hansen ApS laver flot årsresultat
Vognmandsforretningen fra Hvalsø tager et hop i den rigtige retning og forbedrer regnskabet med en mio. kr.
Årets resultat lander på 2,4 mio. kr. mod 1,4 året før, med en forbedret egenkapital, der nu hedder 10,6 mio. kr. mod 8,2 sidste år – og det ligger over ledelsens forventninger.
Det er øget aktivitet på virksomhedens klassiske transportopgaver med for eksempel kran- og containerkørsel, der har ført til den øgede omsætning og deraf forbedrede resultat.
Virksomheden, der beskæftiger 54 ansatte, drives i dag af Preben Møller Hansen, som formelt overtog direktionen fra sin far Poul Møller Hansen tilbage i 2013.